Om mig

Mit navn er Anne Sofie, jeg er 32 år og bor i Silkeborg.
Jeg er uddannet inden for film og digital markedsføring, og har arbejdet med hjemmesider og webdesign siden 2018. Du kan se mit fulde CV på min LinkedIn-profil.

Jeg laver primært hjemmesider i WordPress, men har også en del erfaring med Umbraco og DynamicWeb.

“Det er vigtigt for mig at sikre den gode brugeroplevelse. Derfor går jeg meget op i at gøre det nemt og intuitivt, at finde rundt på en hjemmeside.”

ASVN

Fremgangsmåde og samarbejde

Det er meget vigtigt for mig, at mine kunder føler sig trygge ved at lægge sine hjemmesideprojekter i mine hænder.

Derfor starter jeg altid en ny opgave med en uforpligtende samtale, enten over telefon eller mail, hvor vi gennemgår dine ønsker, behov og forventninger til hjemmesiden. Her kan du samtidig få en fornemmelse af mine kompetencer, og mærke om der er kemi, hvilket er vigtigt for et godt samarbejde.

Ønsker du herefter at booke mig til at arbejde på hjemmesiden, laver jeg et samlet estimat over tidsforbrug og tidshorisont på projektet samt et overslag på prisen.

Åbningstider og priser

Da jeg går hjemme med min lille datter, kan du komme i kontakt med mig alle hverdage fra kl. 09-16. En hverdag med en baby er dog ikke helt forudsigelig, så hvis jeg ikke svarer på dit opkald, må du meget gerne sende mig en sms på 40159594, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Min timepris er 600 kr. Det er også muligt at lave en aftale på projektbasis eller en projektansættelse. Inden arbejdet går i gang, vil der blive lavet en kontrakt på projektet.

Jeg står også gerne for den efterfølgende vedligeholdelse af hjemmesiden, hvilket indebærer opdateringer af plugins og temaer, sikkerhedstjek og backup af indholdet på siden, hvis du ønsker hjælp til dette.

Skal vi tage en uforpligtende samtale?
Så kontakt mig og vi finder en løsning sammen.

Hjemmesider

Herunder kan du se en oversigt over nogle af de hjemmesider, jeg har designet og/eller administreret:

KreativitetsHuset i Lildstrand (2022 – nu)
• Enghave VVS (2021 – nu)
• E-G (2021 – 2022)
• Grundejerlauget Holte Avlsgård (2020 – nu)
• CBD Silkeborg (2018 – nu)
• Urban Rigger (2018 – 2020)

OBS. Jeg administrerer ikke længere alle de ovenstående hjemmesider. Derfor er nogle af sidernes udseende og layout en smule anderledes end tidligere, men det overordnede design er for det meste bevaret.

Kundeudtalelser

"KreativitetsHuset i Lildstrand har siden september 2022 fået en uvurderlig hjælp og support fra Anne Sofie/Vork Solutions til et kreativt, flot og indbydende design af vores hjemmeside. Anne Sofie er nem og fleksibel at arbejde sammen med og er god til hurtigt at finde både tekniske, kreative og brugervenlige løsninger på vores behov – f.eks. vores brugervenlige booking af både værelser, workshops og køb af gavekort. Anne Sofie vedligeholder og opdaterer vores sider på bedste vis. Vi kan varmt anbefale samarbejde med Anne Sofie, Vork Solutions."

Har du brug for hjælp til din hjemmeside?